Ombygning af enfamiliehus til flere generationer
Barndomshjem og fremtidshjem
I Espergærde har tre generationer fundet en måde at bo tæt sammen uden at skulle bo oven i hinanden. Med en ny tilbygning og en nænsom renovering af Luises barndomshjem er der skabt to separate boliger på samme matrikel: én til Annette, som kan blive boende på den grund, hun har kaldt hjem i 50 år, og én til datteren Luise, hendes mand og deres fire børn.
Om projektet
Færdiggjort: 2023
Lokation: Espergærde
Bag projektet: Annette Andersen, Luise Holm-Rathje og familien
Arkitekt: Tina Zaber, FoZ Arkitekter
Fotos: Christoffer Egeberg, Flip / FoZ Arkitekter
Her bor: Annette Andersen samt Luise Holm-Rathje, Lars Bo Holm Pedersen, deres fire børn og to katte
I Espergærde, på en grund med udsigt til en lille sø, ligger et 70’er-hus, der i mere end 50 år har dannet ramme om den samme families liv. Her byggede Annette Andersen engang hus sammen med sin daværende mand, og her voksede datteren Luise Holm-Rathje op.
I mange år havde mor og datter talt om, at huset skulle blive i familien. Først handlede samtalerne om fremtiden langt ude i horisonten. Men under corona-nedlukningen opstod en ny tanke: Måske skulle de ikke vente. Måske kunne huset og grunden allerede nu danne ramme om et hverdagsliv, hvor tre generationer bor tæt på hinanden - men stadig hver for sig.
citat her
Tæt på, men ikke oven i hinanden
Ønsket var ikke et kollektiv, men to separate boliger, så fællesskab og privathed kunne balanceres. Annette skulle have sit eget hjem med køkken, bad, ophold, soveværelse og terrasse. Luise, hendes mand Lars Bo og deres fire børn skulle flytte ind i det oprindelige hus. Familien ville gerne dele hverdagen, haven og nærheden, men med klare grænser og plads til privatliv.
Med hjælp fra arkitekt Tina Zaber fra FoZ Arkitekter blev løsningen en ny tilbygning, der ligger forskudt af det oprindelige hus på indgangssiden. Tilbygningen er på 60 m² og rummer Annettes nye bolig. De to boliger er bundet sammen af en fælles indgang og entré, men fungerer som separate hjem.
For Annette var det ikke et afkald at flytte fra det store hus og ind i et mindre. Tværtimod fik hun et helt nyt hjem på den grund, hun har boet på i fem årtier.
Et barndomshjem med historie
Går man til højre fra den fælles entré, træder man ind i Luises barndomshjem. Her var ambitionen at bevare så meget som muligt. Huset havde allerede en stærk identitet med åbent til kip, fritlagte bjælker, sorte vinduesrammer og en planløsning, som grundlæggende fungerede.
Luise ønskede, at huset stadig skulle føles som det hjem, hun kendte. Derfor er husets oprindelige anatomi respekteret, og den nye planløsning indordner sig efter det modulære princip, huset oprindeligt er tegnet med.
Mange af dem, der har kendt huset gennem årene, oplever stadig, at de træder ind i det samme hus. Noget er forandret, men stemningen, proportionerne og de bærende kvaliteter er bevaret.
Bevaring frem for nedrivning
Det oprindelige hus er opført i gasbeton og trængte til en grundig energimæssig opgradering. Både terrændæk, ydervægge og tag er efterisoleret, og der er isat nye vinduer. I forbindelse med renoveringen har huset fået ny facadebeklædning i sort træ, så det oprindelige hus og tilbygningen fremstår som én samlet helhed.
Hvor andre måske ville have revet huset ned og bygget nyt, valgte familien og arkitekten at se mulighederne i det eksisterende. Bygningens oprindelige proportioner og tagprofil er bevaret, mens materialer og energistandard er løftet til nutidens behov.
Fælles hverdag med klare aftaler
Efter fire år sammen på matriklen kan Luise ikke forestille sig at bo på en anden måde. Familien spiser typisk sammen et par gange om ugen, hjælper hinanden i hverdagen og har glæde af den spontane kontakt, som opstår, når man bor dør om dør.
Men både Luise og Annette understreger, at løsningen kræver klare forventninger. Man skal tale om de praktiske og svære ting: husleje, samspisning, privatliv, hjælp og grænser.
For dem er nøglen gensidig respekt samt det, Luise kalder forventningsafstemning, forventningsafstemning, forventningsafstemning.
En boligform med fremtid i
Projektet i Espergærde peger på et større potentiale i de mange parcelhuse, hvor én eller to personer bor på mange kvadratmeter, mens yngre familier leder efter plads i attraktive områder med høje priser og lavere boligudbud.
Ved at bygge til, dele op og renovere med omtanke kan eksisterende boliger bruges bedre - både socialt, økonomisk og klimamæssigt.
For Annette betyder løsningen, at hun kan blive boende på den grund, hun elsker, i et nyt og overskueligt hjem. For Luise betyder det, at hendes børn vokser op i hendes eget barndomshjem med mormor lige ved siden af. Og for hele familien betyder det, at hverdagen er blevet rigere, tættere og mere fleksibelt, uden at de har opgivet retten til at lukke døren bag sig.
Værd at bemærke
Kvadratmeter per person: 34 m²
Generationsfællesskab: Tre generationer bor tæt sammen på samme matrikel, men i to separate boliger
Gentænkning af det eksisterende: Det oprindelige 70’er-hus er nænsomt renoveret og efterisoleret
Tilbygning: En ny bolig på 60 m² er opført til mormor som en forskudt bygningskrop
Fællesskab og privatliv: Familien deler indgang og have, men har egne boliger, terrasser, køkkener og badeværelser
Energiforbedringer: Terrændæk, tag og ydervægge er efterisoleret, og der er isat nye vinduer
Vil du læse mere om beboernes oplevelse af at bo i flergenerationsboligen? Læs evalueringen af projektet her.
Huset før renovationen
