Open call: Eksempelbyggerier

Fremtidens boliger skal skabes i de bygninger, vi allerede har. Så er du bygherre med et konkret boligprojekt i en eksisterende bygning? Og arbejder du med transformation, omdannelse eller fortætning til boliger, eller med alternativer til nedrivning?

Så kan du lige nu søge op til 1 mio. kroner til udviklingsaktiviteter i dit projekt, fx analyser, værdiafklaring, innovation, dokumentation og formidling, der bidrager til at højne ambitionsniveauet i dit projekt og kvalificere eller forløse dit eksempelbyggeri - og som opsamler værdifuld viden og erfaringer, der kan deles med resten af byggebranchen.

Du kan søge støtte, uanset om dit projekt er i en tidlig fase, hvor centrale valg og forudsætninger skal afklares, eller i en afsluttende fase, hvor erfaringer og resultater skal dokumenteres og deles med branchen.

Ansøgningsfristen er d. 30. april 2026 kl. 12.00.

D. 11. marts kl. 13-14 holder vi online informationsmøde om det aktuelle call.

Bevar Boligen: Vinderne af de 5 kategorier er fundet

Nu er vinderne af Bevar Boligen prisen afsløret - en ny arkitekturpris til boligejere og arkitekter, som sammen har renoveret og bygget om med omtanke for både klimaaftryk, fællesskaber og boligkvalitet.

Blandt vinderne kan du opleve: En gammel ribbefabrik, som er ombygget til seks boliger, et hus på kun 99 m2, som med en ombygning har givet fin plads til en familie på fem, en lade fra 1856, som er transformeret til en rå og moderne bolig, en 60’er-villa renoveret med fokus på genbrug og biobaserede materialer og et klassisk 70’er-parcelhus, som er nænsomt renoveret, så de oprindelige arkitektoniske kvaliteter er blevet fremhævet.

Fotos: Bevar Boligen 

Sammen skaber vi fremtidens boligliv

Forandring skabes i fællesskab. Frem mod 2028 ønsker Bevar Mere at inddrage både byggebranchens aktører og private danskere i at udvikle og kvalificere indsatsens forskellige tiltag.

I løbet af indsatsens første år vil der køre open calls, hvor vi søger efter forsknings- og vidensprojekter, ideer til udvikling af nye værktøjer samt eksempelbyggerier med boliger i transformerede og renoverede bygninger.


Vil du have information om vores open calls og aktiviteter direkte i din indbakke? Tilmeld dig Bevar Meres nyhedsbrev
her

Fotos (fra top): VILLA I SKÅDE: Nils Engelund /  STUDIELANDSBYEN: Hampus Berndtson / Pihlmann Architects / Office Kim Lenschow / SILJANGADE:  Juul Frost Arkitekter / Niels Nygaard  / THE SILO: Cobe Arkitekter / Rasmus Hjortshøj COAST / FILMLAGERET: Spacon & X
Foto: FABERS FABRIKKER - fra fabrik til boliger. Rasmus Hjortshøj - COAST Studio / Arcgency