Arkitektens eget hjem ved Utterslev Mose

Mindre plads, mere liv

Ved Utterslev Mose har en familie på fem valgt at bo på færre kvadratmeter – ved ganske enkelt at få mere ud af dem. En nænsomt ombygget villa på 99 kvadratmeter viser, hvordan gennemtænkte planløsninger, dagslys og respekt for den oprindelige arkitektur kan skabe en fleksibel bolig med plads til familielivet - uden at udvide arealet. Samtidig viser familien, hvordan dét at bo småt også kan føre til større økonomisk frihed, lavere forbrug og stærkere nabofællesskaber.

Om projektet

Færdiggjort: 2024 
Lokation: Utterslev Mose 
Bag projektet: Rikke Feder 
Fotos: Sannie Nielsen, Flip, Cristopher Egeberg, Sara Busk

Her bor: Rikke, Jacob, Otto, Anker, Ejnar og katten Hubert

Da familien Feder Piil begyndte at lede efter hus for 10 år siden, var ønsket ikke, som for flere, at få mange kvadratmeter - men de rigtige rammer. Valget faldt på et halvt dobbelthus på 99 kvm., som familien i dag har forvandlet til et hjem, hvor hver kvadratmeter tæller, og hvor plads, materialer og funktion er valgt med omtanke – også for muligheder på lang sigt.  

Med en gennemtænkt indretning, genbrug og forståelse for funktionelle behov viser familien, hvordan mindre boliger kan udnyttes med stor effekt.  Her er der kun 20 m² boligareal per person, men stadig plads til leg og fleksibel brug af hjemmets rum. 

Klare kriterier viste vej til boligdrømmen 
Da familien Feder Piil, i sin tid, gik på boligjagt, havde de opstillet tre vigtige kriterier i deres jagt på et nyt hjem: Huset skulle ligge tæt på Utterslev Mose, som de allerede havde en stærk tilknytning til. Det måtte koste maks. 3,5 mio. kr., så det i yderste konsekvens kunne bæres på to dagpenge. Og det skulle stå så originalt som muligt, så man i arkitekturen tydeligt kunne fornemme, hvilket årti det var opført. 
 
Samtidig fyldte ønsket om at leve med et mindre klimaaftryk meget for familien - et hensyn, der kun er blevet vigtigere med børnene og deres fremtid.



Vores tilgang har været præget af respekt for det eksisterende og en ambition om at skabe plads til en moderne families liv – uden at gå på kompromis med husets sjæl og samtidig kunne bo på mindre plads. Ombygningen af vores hjem har derfor været en nænsom og langsigtet proces, med ønsket om at forstå og respektere husets kvaliteter, før der påbegyndtes større ændringer

- Rikke Feder arkitekt og bor i huset med sin familie

Mere ud af de samme kvadratmeter
Valget faldt på det halve dobbelthus, som siden har været rammen om familielivet, og som er udviklet og tilpasset over tid i takt med familiens skiftende behov.

Den løbende ombygning er sket med respekt for det eksisterende og med en ambition om at få mere ud af de samme kvadratmeter – uden at udvide.

”Vores tilgang har været præget af respekt for det eksisterende og en ambition om at skabe plads til en moderne families liv – uden at gå på kompromis med husets sjæl og samtidig kunne bo på mindre plads. Ombygningen af vores hjem har derfor været en nænsom og langsigtet proces, med ønsket om at forstå og respektere husets kvaliteter, før der påbegyndtes større ændringer,” fortæller Rikke Feder, der er arkitekt og bor i huset med sin familie.

Førstesalen er derfor omdannet fra to store rum til fire værelser. Børneværelserne er hver 7–8 m², men rummer dét, der er brug for: Seng, skrivebord, opbevaring og gulvplads til leg. Små hemse giver ekstra plads og fleksibilitet, og et nyt ovenlysvindue trækker dagslys ned gennem opgangen, og giver oplevelsen af lys og luft.

I stueetagen er planløsningen i store træk bevaret. Køkkenet fungerer fortsat i åben forbindelse med stuen, hvor familien tilbringer størstedelen af tiden sammen. Her leges, spilles og leves hverdagsliv. Et nyt vindue i gavlen mod syd skaber bedre kontakt til haven og bringer lyset længere ind i huset, men uden at bryde med den oprindelige arkitektur.

Bevidst forbrug og styrket naboskab
At bo småt betyder også, at der ikke er plads til at gemme ting væk i for eksempel en kælder. Det kræver stillingtagen og prioritering, som samtidig begrænser forbruget. For ved at bo småt, oplever familien, at de køber mindre, fordi de ganske enkelt ikke har plads til mere.

I stedet låner de og deler med naboerne: Plæneklipper, værktøj og andre ting, der kun bruges få gange om året, cirkulerer mellem husene på den fælles koteletgrund.

“Vi låner os til mange ting; vi har mange naboer, da vi bor på en koteletgrund, og alle er gode til at låne af hinanden – vi har noget, én nabo skal bruge, og en anden nabo har noget, vi skal bruge. Ofte er det ting, man kun skal bruge et par gange om året, og samtidigt er det en god måde at skabe relationer til ens naboer. Alle skal ikke have en af hver slags, men der er mere et lille fællesskab om at deles – hvilket er meget brugbart, når man ikke har så meget plads,” fortæller Rikke Feder.

Det skaber både relationer og reducerer behovet for, at alle ejer det samme.

”Det giver mening – både praktisk, socialt og klimamæssigt,” siger Rikke Feder.

Bolig- og livskvalitet frem for overflødige kvadratmeter
Boligen her peger på, at livskvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen med antallet af kvadratmeter.

Ved at prioritere beliggenhed, økonomisk tryghed, dagslys og husets oprindelige kvaliteter frem for størrelse, er der skabt en fleksibel bolig til en familie på fem – med 20 m² pr. person – og med en hverdag, hvor mindre plads giver mere bevidste valg.

”Vi håber at kunne inspirere til at overveje, om man har behov for så mange kvadratmeter, eller om man kan få meget mere – med lidt mindre. Måske skal vi ikke nødvendigvis have kvadratmeter som et kriterie, når vi kigger efter et nyt hjem – men opstille grundlæggende kriterier som beliggenhed, pris, grundstørrelse og husets retning i forhold til solen. Alt det som ikke kan ændres,” afslutter Rikke Feder.

Værd at bemærke

  • Kvadratmeter per person: ca. 20 m²

  • Fleksibilitet og pladsoptimering: Omdannelse af førstesal fra to rum til fire værelser med hemse

  • Originalitet: Bevarelse af husets oprindelige arkitektur og planprincipper

  • Boligkvalitet: Nye dagslysgreb med ovenlys og gavlvindue mod syd

  • Deleøkonomi og fællesskab: Deling af værktøj og udstyr styrker nabofællesskab og forbrug

Før- og proces billeder