Norgesgade
Livet efter lukketid
- fra tom butik til nye studieboliger i byen
Om eksempelbyggeriet
Bygherre: N2 Invest ApS
Team: Nordland Arkitekter, Frandsen og Søndergaard, Aarhus Universitet (antropologi)
Støttebeløb: 625.000 kr.
Udviklingsperiode: 02.03.2026 – 01.09.2026 (forventet færdig 2026)
Fotos: N2 Invest og Nordland Arkitekter
Kontakt:
Simon Reseke
n2_invest@outlook.dk
Med eksempelbyggeriet bliver et tomt butikslokale i en etageejendom på Amager i København omdannet til fem nye studieboliger med tilhørende fællesarealer. Projektet viser, hvordan uudnyttede erhvervsarealer kan blive til nye boliger, som samtidig skaber mere liv i byens gadebillede.
Under overskriften ‘‘livet efter lukketid’ rummer projektet en udvidet udviklingsfase med fokus på materialekortlægning, CO₂-analyse, genbrug og biobaserede løsninger samt udvikling af et koncept for fællesskab i denne boligtypologi. Målet er samlet set at udvikle en model for, hvordan mindre bygherrer kan skabe boliger med social og miljømæssig merværdi i eksisterende, bynære ejendomme.
Eksempelbyggeriet i Norgesgade og resultaterne fra udviklingsaktiviteterne forventes færdiggjort i 2026.
Bevar Mere søger flere gode eksempler!
Lige nu søger vi endnu flere Bevar Mere eksempelbyggerier, som kan vise vejen for, hvordan vi skaber fremtidens boliger i nutidens bygninger.
Læs mere om vores open call her, hvor du også finder link til vores online infomøde og ansøgningsskema.