Valhøjvej

Fra ribbefabrik til bynære og fremtidssikrede boliger

I en baggård i Valby, hvor Niels Larsens Træindustri tidligere producerede ribber til landets skoler, har en industribygning fra 1913 fået nyt liv som boliger. I dag er de historiske fabriksbygninger transformeret til seks selvstændige boliger i et fælles miljø, hvor lavt klimaaftryk, boligkvalitet, naboskab og privatliv går hånd i hånd.

Om projektet

Færdiggjort: 2026 (2023 5 boliger færdige / sidste bolig færdig 2025)
Lokation: Valby, København
Bag projektet: Arcgency
Fotos: Astrid Maria Rasmussen, Paul Skovbakke.

Vinder af Bevar Boligen prisen 2025

Her bor: I en af de seks boliger bor Lise Bjerre Schmidt, Simon Vinzent og børnene Kille og Marlon

Projektet viser, hvordan eksisterende bygninger kan danne ramme om attraktive bynære boliger – samtidig med at klimaaftrykket reduceres ved at bevare og videreudvikle det, vi allerede har.

Rikkefabrikken er også et projekt, der viser, at transformation fortsat ikke er nemt, og at arbejdet med eksisterende bygninger kræver tålmodighed og kan være forbundet med stor usikkerhed undervejs i processen.

Genbrug reducerer klimaaftryk – og viderefører fortællinger
Når bygninger transformeres, bevares ikke kun materialer og ressourcer. Vi bygger også videre på historier, identitet og potentialer, som ikke kan genskabes fra ny.

Transformationen af ribbefabrikken på Valhøjvej viser, hvordan den tætte by kan udvikles til nutidens boligbehov uden nedrivning og nybyggeri.

Projektet tager afsæt i en enkel idé: De mest klima- og ressourcekrævende konstruktioner var allerede opført – derfor er de bevaret og genanvendt.

Samtidig er der tilføjet nye elementer, hvor materialer er valgt med fokus på kvalitet, lavt klimaaftryk, æstetik og holdbarhed. Resultatet viser, hvordan eksisterende og nyt kan forenes med omtanke – uden at gå på kompromis med hverken klimaaftryk eller boligkvalitet.

“
Boligerne kan med få konfigurationer rumme alt fra par og små familier til generations-fællesskaber. Vi har arbejdet med robusthed – både i materialer og i planløsninger. De kan opdeles og samles igen og kan derfor understøtte fremtidige boligformer og behov

- Simon Vincent, arkitekt og beboer på Valhøjvej

Fremtidens bolig er robust og fleksibel
Boligerne på Valhøjvej er udviklet med fleksibilitet for øje, så de kan tilpasses forskellige funktioner, beboere og livsfaser over tid.

”Boligerne kan med få konfigurationer rumme alt fra par og små familier til generationsfællesskaber. Vi har arbejdet med robusthed – både i materialer og i planløsninger. De kan opdeles og samles igen og kan derfor understøtte fremtidige boligformer og behov,” siger Simon Vinzent, som er arkitekt på projektet og bor i én af boligerne på Ribbefabrikken.

Projektet tager afsæt i respekt for bygningernes lange liv – både det, der ligger bag, og det, der ligger foran. Planløsninger, materialer og stedets historie er tænkt sammen i løsninger, der udnytter eksisterende ressourcer og samtidig gør det muligt at tilpasse bygningen til fremtidige behov.

Boligerne er samtidig designet med fokus på rumlig kvalitet. Her arbejdes både i kvadratmeter og kubikmeter – blandt andet gennem pladsbesparende løsninger og generøse rumhøjder, der trækker dagslys ind.

Dét gør det muligt at bo på færre kvadratmeter end gennemsnittet - uden at gå på kompromis med bolig- og livskvalitet.

Kvalitet frem for kvantitet
Det langsigtede perspektiv går igen i materialevalget på Valhøjvej. Her er prioriteret sunde, solide og naturlige materialer, som passer til industribygningen fra 1923. Materialerne bidrager til boligens karakter, patinerer smukt og holder i mange år – både funktionelt og æstetisk.

Et eksempel er de nye etagedæk, der er udført i klassisk fuldtømmer i kombination med bræddebeklædning.

”Indenfor giver de naturlige overflader rummene en sanselig kvalitet, der både kan ses, mærkes og duftes allerede ved ankomsten. Her dufter stadig af frisk træ – ligesom da det var en ribbefabrik,” fortæller Simon Vinzent.

Bygningen er efterisoleret udvendigt og har fået nye energieffektive vinduer. Det har forbedret energiforbruget og øget komforten uden at ændre bygningens arkitektoniske udtryk. Indvendigt sikrer gulvvarme kombineret med fjernvarme et lavt energiforbrug per kvadratmeter.

Balancerer privathed og fællesskab
Nyere undersøgelser peger på, at flere mennesker er åbne for at bo tættere og dele mere – hvis der stadig er mulighed for privathed og tilbagetrækning.

På ribbefabrikken bor beboerne tæt og deler flere faciliteter, særligt i udearealerne. Her skaber fælles gårdrum og tagterrasser rammerne for hverdagsfællesskab og uformelle møder.

”Vores fælles uderum som gårdhave og grønne tagterrasser understøtter naboskab og fællesskab. Her bor vi tæt – uden at gå på kompromis med den enkeltes behov for privatliv,” fortæller Simon Vinzent.

Terrasserne er opdelt med grøn beplantning frem for faste afskærmninger. Det skaber variation, inviterer til møder mellem naboer og giver samtidig den nødvendige privathed.

Transformation kræver også tålmodighed
Selvom Ribbefabrikken i dag fremstår som et vellykket eksempel på transformation fra industri til boliger, har vejen dertil ikke været uden udfordringer.

En af de største barrierer var, at området er reguleret af en lokalplan fra 1986, udarbejdet længe før transformation blev en udbredt tilgang i byudviklingen. Her var det fx reguleret, hvordan man skulle ophænge sin parabol, men mulighederne for at konvertere forladte erhvervskvadratmeter til attraktive boliger var ikke beskrevet.

Derfor blev uklarheder omkring friarealer, flytning af en port og andre forhold til usikkerheder, der flere gange var ved at stoppe projektet.

”Når man arbejder med eksisterende bygninger, møder man ofte regler og rammer, der oprindeligt er skrevet til nybyggeri. Det betyder, at mange transformationer starter med en vis usikkerhed – både tidsmæssigt og økonomisk. Og det er en barriere – både for private og professionelle bygherrer,” fortæller Simon Vinzent.

Projektet krævede derfor en længere dialog med myndighederne, hvor både lokalplan og bygningsreglement skulle fortolkes i forhold til en eksisterende bygning.

”Vores erfaringer fra projektet – både som beboer og arkitekt – peger på, at transformation ofte lykkes bedst, når der er fleksibilitet og en fælles vilje til at finde løsninger. Smidig sagsbehandling, dialog og mulighed for mere sagsspecifikke vurderinger kan gøre en stor forskel, især i mindre projekter, hvor økonomien i forvejen er begrænset,” siger Simon Vinzent og afslutter:

”Hvis vi vil bevare mere i fremtiden, kræver det, at vi i højere grad ser transformation som et fælles mål – hvor bygherrer, rådgivere og myndigheder arbejder sammen om at finde de gode løsninger i det eksisterende.”